Sådan foregår det

Vi mødes hos mig i Hvidsten. Øvelserne tager du med hjem og laver ca. 10 minutter om dagen. Sådan hænger det sammen.

1. Gratis afklarende samtale

Vi starter med en samtale på højst 30 minutter. Den er gratis og uforpligtende. Vi taler om, hvad du gerne vil have hjælp til, og jeg fortæller, hvordan jeg arbejder. Så kan vi begge mærke, om somatiske øvelser er den rigtige vej for dig.

2. Undervisning 1:1

Hver time varer 55 minutter og foregår hos mig på Mariagervej i Hvidsten. Jeg sammensætter et personligt program ud fra det, din krop har brug for. Inden timen slutter, får du ca. 10 minutters daglig hjemmeopgave i form af øvelser.

3. Øvelser hjemme, hver dag

Det er de daglige øvelser, der gør arbejdet. Du skal afsætte minimum 10 minutter om dagen, helst uden at springe dage over. Øvelserne føles dejlige, og de fleste bliver hurtigt glade for dem.

4. De dybe lag

Når kroppen er helt klar, lærer jeg dig, hvordan du forløser de dybe emotioner og traumer, som din krop gemmer på. Det trin kræver typisk 6 til 10 timers undervisning, fordi trygheden skal bygges op først.

Hvad kræver det af dig?

  • En seng eller en plads på gulvet hjemme hos dig selv, med en måtte, hvor du kan være lidt i fred.
  • Lun og komfortabel beklædning.
  • Minimum 10 minutter om dagen til øvelserne.
  • Lyst til at mærke din krop og give den tid til at svare.